Spareråd Køleskab, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler, lys, standby og mange andre apparater er med til at skabe energiforbruget i din bolig. Vi har samlet en række gode fiduser til, hvordan du minimerer dit energiforbrug. Nogle af rådene vil sikkert udfordre dig på dine nuværende vaner. Hvis din elregning er over gennemsnittet for tilsvarende husstande, kan det skyldes en eller flere af følgende årsager: Ældre apparater bruger mere el I har fået flere el-apparater Apparaterne bruges hyppigere eller længere end før, f.eks. ved familieforøgelse Hjemmet fungerer også som arbejdsplads Højt standbyforbrug Hos Lokalenergi kan du få rådgivning og konkrete råd til at nedbringe boligens energiforbrug. Kontakt konsulent Lisbet Stryhn Rasmussen og hør nærmere. Vores bedste sparetips Allerførst skal du have styr på, hvad dit nuværende el-forbrug er. Gør det til en vane at aflæse el-måleren ugentligt, så du kan holde øje med, om din indsats bærer frugt. Du kan også låne eller købe et sparometer, så du kan finde ud af, hvor strømslugerne i dit hus er. I Lokalenergis forsyningsområde kan du låne sparometeret på bibliotekerne. Du kan også købe dit eget sparometer i Lokalenergis web-shop på www.lokalenergi.dk Sparetips til køkkenet og fryseren Tjek temperaturen i køleskabet. Stil et termometer i et glas vand midt i køleskabet natten over. Temperaturen skal være 5˚C. 2˚C under anbefalede temperatur øger elforbruget med 10 %. Det svarer til 50 kr./år. Tø frostvarer op i køleskabet - det giver gratis kulde. 1 kg frostvarer giver 1 times gratis kulde i køleskabet. Tjek temperaturen i fryseren. Temperaturen skal være -18˚C. Hvis indfrysningsknappen bruges til indfrysning af større portioner, så husk at slukke igen. 2˚C under anbefalede temperatur øger elforbruget med 10 %. Sparetips til ovnen Fyld ovnen op. Alt, der skal have samme tilberedningstemperatur, kan du sætte i ovnen samtidigt. Brug varmluft og stil temperaturen 20˚C lavere end der står i opskriften. Retterne tager ikke smag af hinanden. Gevinst: ca. 60 % lavere elforbrug til ovnen. Sæt maden i kold ovn og brug eftervarme. Alle retter der skal have mere end ½ time kan du sætte i en kold ovn f.eks. bagte kartofler eller en bradepandekage. Tænd for ovnen og indstil den ønskede temperatur, når maden er i ovnen. Du kan også udnytte eftervarmen ved at slukke 5-10 før maden er færdig. Gevinst: Du sparer ca. 20 % på elforbruget ved at sætte i kold ovn og udnytte eftervarmen. Sparetips til kogepladen Kog med lidt vand. Spar 30 % el ved dampkogning i stedet for at dække kartofler og grønsager med vand. Som et ekstra plus bevares de vandopløselige vitaminer bedre. Dampkog kartofler sammen med f.eks. gulerødder. Er det grønsager der kun skal koge kortvarigt som bønner, så tilsæt grøntsagerne, når der er 5 minutter tilbage af kogetiden. Skærer du kartofler og gulerødder igennem, reduceres kogetiden. Gevinst: Du kan reducere elforbruget med 30 % ved dampkogning. Gryden skal passe til kogepladen. Er gryden mindre end kogepladen spilder du 25 % el. På med grydelåget. Læg låg på gryden, så holder du på dampen og du koger både nedefra (med el) og oppefra (med damp). Uden tætsluttende låg skal der bruges mere end tre så meget el. Har du ikke et tætsluttende låg, så prøv med en tallerken. Gryde frem for ovn. Mange retter tilberedes lige så godt i en gryde på kogepladen som i ovnen. Forskellen er 70 % mindre elforbrug. Kog æg med lidt vand kom æg og ½ del vand i gryden. Læg låg på og kog op. Sluk, når det damper kraftigt ved låget. Lad æggene stå 6 minutter (smilende) og 10 minutter til hårdkogte æg. Sparetips til mikroovnen Brug mikroovn ved små portioner. Spar op til 75 % af elforbruget ved tilberedning i mikroovn sammenlignet med en almindelig ovn. Det tager f.eks. 5 minutter at tilberede en bagekartoffel i mikroovnen. Sådan gør du: Prik kartoflen med en gaffel. Læg den i mikroovnen og indstil ovnen på 800 Watt i 5 minutter. Lad kartoflen hvile i 5 minutter bagefter. Skal du tilberede små portioner (max 4 pers.) kan du spare tid og strøm ved at bruge mikroovn i stedet for ovn og kogeplader. Mikroovnen er især velegnet til tilberedning af grøntsager, fisk og opvarmning. Sparetips til standbyforbrug Tjek elforbruget. Stadig flere apparater står på standby, så de straks er klar til brug og kan tændes med en fjernbetjening. Standbyforbrug afsløres typisk af en lille rød eller grøn pære eller af et elektronisk display. Men på nogle apparater er det ikke synligt, at de står på standby. Elforbruget til standby kan hurtigt løbe op i 400 kWh om året - og blive til 1.000 kWh eller mere med mange apparater i hjemmet. Lån en elmåler på biblioteket eller hos dit elselskab, hvis du er nysgerrig på, hvor stor en andel af elforbruget der går til standby. Ved hjælp af elmåleren kan du tjekke elforbruget på f.eks. pc, tv, video og modem. Sparetips til tørretumbleren Centrifugering. Er der mulighed for at tørre tøjet i det fri, er det selvfølgelig den mest strømbesparende måde. Alternativt er det en god idé at centrifugere tøjet ved den højst mulige hastighed før tørring. Centrifugering bruger stort set ikke energi. Undgå "overtørring": Stop tumbleren, så snart tøjet er tørt. Ved elektronisk styrede tørretumblere sker dette automatisk. Overtørring bruger unødvendig energi, og tøjet krymper og krøller. Fnugfilter: Rens fnugfilteret efter hver tørring ellers forlænges tørretiden og elforbruget stiger tilsvarende. Husk også at rense aftrækskanalen mindst 2 gange årligt. Sparetips til el-varme Temperatur. Hold temperaturen i opholdsrum, køkken og badeværelse på 20-21°C. Hold gerne lavere temperatur i andre rum. I soveværelset er den ideelle temperatur mellem 16-18°C. For hver grad, temperaturen sænkes, spares ca. 5 % af energiforbruget. For at undgå fugtproblemer må temperaturen aldrig komme under 14°C. Du bør altid have alle radiatorer i et rum åbne. Det giver den behageligste varme og den bedste varmeøkonomi. Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end 2 eller 3, der kører på kvart drift. Sparetips til el-vandvarmer Temperatur på 50°C er passende. Ved højere temperatur stiger elforbruget, varmelegemet kalker til, og der er risiko for skoldning. Ved lavere temperaturer er der risiko for bakterievækst. De 50°C måles ved tappestedet, dvs. vandhanen eller bruseren. For at nedbringe tabet af varme mest muligt i varmtvandsrørene, skal rørene isoleres, og el-vandvarmeren placeres så tæt på tappestedet som muligt.