Årsregnskabet for Lokalenergi-selskaberne understreger den
positive udvikling med vækst og stigende indtjening, som har
kendetegnet virksomheden siden starten i 2002. I denne periode er
vi tre gange blevet udpeget til Gazelle-virsomhed, siger Christian
Johansen, formand i Lokalenergis bestyrelse. Lokalenergi består af
to selskaber - Lokalenergi Forsyning A/S og Lokalenergi Handel A/S
- der ejes af Galten Elværk, Østjysk Energi, Viby El-værk og
Brabrand El-selskab.
Lokalenergi Forsyning A/S leverer el til kunder, der ikke ønsker
at handle el på det frie marked. Selskabet omsatte for295
mio. kr. i 2008 og fik et overskud efter skat på 12,6 mio. kr.
Lokalenergi Handel A/S tilbyder forskellige former for
elhandelsaftaler og konsulentydelser vedrørende energi- og
miljøeffektivisering. Selskabet omsatte for 379 mio. kr. i 2008 og
havde et overskud efter skat på 3,3 mio. kr.
Samlet set er overskuddet i Lokalenergi vokset fra 1, 2 mio. kr.
i 2002 til 15,9 mio. kr. i 2008.
Sidste års overskud i Lokalenergi Handel er blandt de største,
vi hidtil har opnået. Samtidig fremviser Lokalenergi Forsyning et
godt resultat på et marked, der var præget af meget store
prisudsving. Vi arbejder ud fra en langsigtet indkøbsstrategi, som
har vist sig at bære frugt. Fremadrettet forventer vi, at
strategien gør det muligt at tilbyde elpriser, der ligger under
Energitilsynets anbefalinger, siger Christian Johansen, formand i
Lokalenergis bestyrelse.
Lokalenergis indsats for at spare energi møder bred
anerkendelse. Lokalenergi har bl.a. fået EU's Motor Challenge
Programme-prisen for sit bidrag til at udvikle et
energiforbedret pumpedesign, og i 2007 blev Lokalenergi nomineret
til ELFORSKs Forsknings- og Udviklingspris, der gives til
projekter, der bidrager med ny banebrydende viden.
Vi lægger vægt på at deltage i praktisk orienteret forskning,
fordi det gør os til en bedre og mere kompetent samarbejdspartner.
Vi blev nomineret for et F&U-projekt, der viser, at
aluminiumsvirksomheder kan spare 30 % energi på anodisering og
samtidig øge proceseffektiviteten med 50 %, siger direktør
Erik Gudbjerg.
Udlandet har også fået øjnene op for Lokalenergis kompetencer.
Det har bl.a. ført til formaliserede samarbejder med nationale
energimyndigheder i Sydkorea og Irland omkring implementering
af energiledelse og invitationer som oplægsholdere på
internationale seminarer og konferencer om energioptimering.
Er du interesseret i at høre mere om årsresultatet for
Lokalenergi og vores energispareindsats nationalt og
internationalt, er du velkommen til at kontakte direktør Erik
Gudbjerg på 70 22 42 77.