Vejen til en lavere elregning Benzinpriserne tog på himmelflugt i slutningen af august, hvor vi oplevede priser på over 11 kroner literen. For tiden sker det samme med elprisen, som også påvirkes af den høje oliepris. Mange gør, hvad de kan for at spare på de kostbare benzindråber. Ønsker man, at den samlede energiregning bliver lavere, kan en genvej være at fokusere på de daglige elvaner i hjemmet. Et godt sted at starte sin jagt på stømslugerne i hjemmet er teenageværelset. Teenagere bruger 20 procent mere el end resten af familien. I Lokalenergis nyhedsmagasin Grib Tiden, som udkommer den 26. og 27. september, kan du kigge med ind i den 15 årige Nicolajs værelse. Her ser vi nærmere på det elektroniske isenkram, der er uundværligt i et moderne teenageværelse. En hurtig sammentælling i kilowatt-timer og dernæst i kroner og ører giver de fleste forældre stof til eftertanke. I magasinet kan du også læse historien om Elisabeth, der overbeviser sin mand om, at det betaler sig at skifte det gamle køleskab ud til fordel for et nyt energirigtigt skab. Et hurtigt tjek med en el-måler viser, at det lille køleskab bruger alt for meget i strøm - to-tre gange så meget som et dobbelt så stort energirigtigt køleskab. Tilmed kan strømbesparelsen over et par år, finansiere købet af et nyt 5 gode råd om el Den sikreste og mest effektive måde at minimere regningen på er et at spare på energien. Sparet er tjent. Her bringer vi 5 gode råd, som kan reducere din elregning med op til 15 %. Sørg for, at temperaturen holdes på 5° C i dit køleskab og på -18° C i din fryser. For hver grad, du sænker temperaturen, stiger dit elforbrug med op til 5 % Kan det lade sig gøre, så lav din mad i en gryde frem for i ovnen. Det giver op til 70 % besparelse Brug A-pærer i stedet for almindelige glødepærer. De bruger kun ¼ mængde strøm til at give samme mængde lys. Og så holder de 8 til 15 gange længere Undlad at bruge standby-funktionen på dit fjernsyn, video og lignende. Du kan spare op til 10 % på din elregning Vælg altid A-mærkede produkter, når du køber nye hvidevarer Tjek dit elforbrug Er du typen, der går grundigere til værks og er du nysgerrig på dit elforbrug? Hvor meget strøm dine hårde hvidevarer bruger? og standbyforbruget, hvor meget løber det op i? kan du få svaret ved at låne en elmåler på dit lokale bibliotek. Udgivet d. 20.09.05