Lokalenergi A/S
 
Erhverv   |   Privat   |   Shop           Om Lokalenergi  |  Forskning og udvikling   |   Kontakt     
 
 
 
 
 

ORDBOG TIL ELMARKEDET


 
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
 

E

 

 

Effekt

Se under elektriske begreber.

 

 

Elbas

Markedsaktørerne øst for Storebælt får i løbet af sensommeren 2004 bedre mulighed for selv at justere deres ubalancer i driftsdøgnet, efter at de har handlet på Nord Pools ordinære spotmarked. Det sker, når Elkraft System indfører Elbas, som er en elbørs for løbende køb og salg af el. Mens Nord Pools ordinære spotmarked lukker for bud kl. 12 dagen før driftsdøgnet, holder Elbas, som er en del af Nord Pool Spot, åbent i alle døgnets timer, og aktørerne kan købe og sælge på børsen indtil to timer før driftstimen.

 

 

Elbørs (Nord Pool)

En fælles nordisk handelsplads for køb og salg af el. Men det er kun registrerede elhandlere, som har mulighed for at handle på børsen. Det nordiske marked styres i et snævert samarbejde mellem områdets fem systemansvarlige transmissionsselskaber. Statnett i Norge, Fingrid i Finland, Svenska Kraftnät i Sverige, Eltra i Jylland og på Fyn og Elkraft System på Sjælland.

Elbørsen, Nord Pool, er krumtappen i hele spotmarkedet, men tager sig også af en stor del af det finansielle terminsmarked.

 

 

Elektricitet

Elektricitet beskrives ofte som strøm af ladede partikler i f.eks. en ledning. En ledning består af metal, og det er de frie elektroner i metallet, der så at sige bærer energien fra elproducent til forbruger.

Elektriciteten måles hos forbrugeren ved hjælp af en elektricitetsmåler, der holder styr på, hvor meget energi forbrugeren benytter.

 

 

Elektriske begreber

Spænding måles i volt og forkortelsen er V. Spænding er det, der trykker den elektriske strøm gennem ledningen.

 

Strømstyrke måles i ampere og forkortelsen er A. Ampere er et mål for, hvor meget elektricitet, der løber gennem ledningen.

 

Effekt måles i watt og forkortelsen er W. Effekt er udtryk for, hvor meget kraft, der

præsteres her og nu, f.eks. af en vindmølle eller af generatoren på et kraftværk.

 

Energi måles i watt-timer, forkortet til Wh. Mest kendt er betegnelsen kWh = kilowatt-timer, som er det samme som 1.000 Wh. Det er den måleenhed, vi bruger til afregning af elforbruget i de danske hjem. Energien beregnes ved at gange effekt med tid.

Et eksempel: 1 watt-time = 1 watt x 1 time. En pære på 60 watt,

der lyser i 1 time har brugt 60 Wh eller 0,06 kWh.

 

 

Eloverløb

Eloverløb defineres som situationer, hvor den bundne elproduktion overstiger elforbruget i et givet systemområde. Eloverløbet kan opdeles i to begreber - eksporterbart eloverløb og kritisk eloverløb. I langt de fleste tilfælde vil det være muligt at eksportere eloverløbet til udlandet. I nogle tilfælde er dette imidlertid ikke muligt. Eloverløb, der ikke kan eksporteres, betegnes som kritisk eloverløb. Der skal til enhver tid være balance mellem elproduktion og elforbrug. Hvis denne balance ikke opretholdes, bryder systemet sammen. I situationer med risiko for kritisk eloverløb er det derfor nødvendigt at reducere produktionen eller øge forbruget, så der ikke skabes ubalance.

 

 

Energi

Se under elektriske begreber

 

 

Energiankenævnet

Behandler og afgør klager over forbrugeraftaler om køb og levering af el, gas og varme.

 

 

Energilagring

Det er nemt at lagre fossile brændsler som olie og kul. Det er vanskeligere med naturgas, som forventes at flyde i en konstant strøm fra udvindingsstedet. For at kunne klare særligt kolde perioder med spidsbelastning og mindre reparationer på hovednettet er der skabt naturgaslagre i udspulede salthorste i Jylland og på Sjælland. Elektricitet er ingen lagervare.

Den skal helst produceres, når den skal bruges.

Forbruget varierer imidlertid meget over døgnet, over ugen og over året. Derfor er der et behov for energilagring. Akkumulatorer og pumpekraft har været brugt til lagring i mange år, men virkningsgraden er meget dårlig. Fremgangsmåden er, at man om natten, når elforbruget er lavt, bruger overskudseffekt til at pumpe vand op i en højtliggende vandkraft sø. Når belastningen er størst om dagen, lukkes der op for vandet, og en vandturbine laver elektricitet.

Man kan også pumpe luft ned i en salthorst om natten, og lade trykluften sætte ekstra gang i gasturbiner ved spidsbelastning. En ny og interessant måde at løse lagringsproblemet på er at fremstille brint ved hjælp af overskudselektricitet. Brinten kan senere omsættes til elektricitet

i en såkaldt brændselscelle.

 

 

Energitilsynet

Uafhængig myndighed, som blandt andet holder øje med priser og leveringsbetingelser fra netselskaberne og elhandelsselskaber med forsyningspligt.

 

 

Finansielle marked

På det finansielle marked kan f.eks. købe en kontrakt, der garanterer, at man år 2006 kan få en given mængde strøm til en given pris. Der handles ikke en eneste MWh på det finansielle marked – udelukkende ”forsikringskontrakter”.

 

 
 

Lokalenergi  |  Skanderborgvej 180  |  8260 Viby J  |  Tlf.: 70 22 42 77  |  CVR nr. 21552348  |  Fax: 86 75 18 13  |  post@lokalenergi.dk

PUBLIKATIONER  |  ORDBOG  | SITEMAP  In English