Lokalenergi A/S
 
Erhverv   |   Privat   |   Shop           Om Lokalenergi  |  Forskning og udvikling   |   Kontakt     
 
 
 
 

Vi bruger julelys for 100 millioner



Julebelysningen i det offentlige og private rum koster omkring 100 millioner kroner i strøm. Den nyeste teknologi kan sænke elforbruget markant og give klimaet en julegave i form af mindre CO2-udslip.

Julen er lysets fest. En ældgammel tradition, der går helt tilbage til vikingetiden. For de fleste er en jul uden smuk gadebelysning og lysdekorationer i haver og private hjem helt utænkelig. Den energi, vi sammenlagt brænder af på julelys i det offentlige og private rum, svarer til det årlige elforbrug for ca. 5000 husstande.

- Vi står som samfund over for en stor udfordring om, at skulle reducere CO2-udslippet og forhindre en truende global klimakatastrofe. Umiddelbart er det ikke noget særligt festligt budskab i denne juletid, men hvis vi udnytter den nyeste teknologi som lysdioder, kan det faktisk lade sig gøre både at få hyggelig julebelysning og store energibesparelser, siger direktør Erik Gudbjerg, Lokalenergi.

- Offentlige myndigheder og handelsstandsforeninger bør gå foran og vise det gode eksempel. Gammeldags guirlander, der bruges tværs over gader, er typisk udstyret med 25 eller 15 Watt pærer og koster unødvendigt meget på energiregnskabet. En gade smykket med 10 traditionelle lysguirlander belaster el-systemet med med det samme som der kræves for at varme et hus op en kold vinterdag. Tallet kan sænkes til en tiendedel ved at skifte til kæder med lysdioder eller nye spændende former for belysning baseret på lysdioder, siger Erik Gudbjerg, Lokalenergi.

Lang holdbarhed er et andet plus ved at skifte til lysdioder. Pærerne har en brændetid på op til 50.000 timer og er meget robuste over for stød og vejrpåvirkning.

Det betyder, at man i byerne år efter år kan sætte et flot julelys op med et minimum af vedligeholdelse og ekstra udgifter. Budskabet om at indkøbe og bruge udendørs julelys med omtanke gælder naturligvis også alle lysglade danskere rundt om på villavejene.

Her er det bedste energiråd at skifte til lysdiode-kæder og –udsmykninger over alt, hvor det kan lade sig gøre. Det kan kombineres med tænd/sluk-ur eller fotoceller, der styres af dagslys. Vil man fejre julen med ”nul energi”, rummer markedet også solcelledrevne lyskæder.

Er du interesseret i at høre mere om mulighederne for julebelysning på lavenergi, er du velkommen til at kontakte direktør Erik Gudbjerg. Lokalenergi, på 70 22 42 77.

 

Energistyring til komfortkøl

Måling af energiforbruget til komfortkøl sikrer maksimal refusion af energiafgifter. Med energistyring får du automatisk rapportering om forbruget.

 

 
 

Køb strømskinne

Universal Elspareskinne med jord og edb stik.

 

 
 
 
 
 

Lokalenergi  |  Skanderborgvej 180  |  8260 Viby J  |  Tlf.: 70 22 42 77  |  CVR nr. 21552348  |  Fax: 86 75 18 13  |  post@lokalenergi.dk

PUBLIKATIONER  |  ORDBOG  | SITEMAP  In English

implementeret af monographic.dk