”Koster det så meget?”

Med et sparometer udlånt af Lokalenergi har Jesper Sejersen systematisk tjekket el-apparater fra kælder til kvist i et  murermesterhus fra 1933. Familien består ud over Jesper af Anne Mette og børnene Emil (17 år) og Tilde (11 år).

Jeg regnede med, at sparometret ville afsløre nogle el-bomber i vores hus. Det kom også til at holde stik, men ikke nødvendigvis der, hvor jeg troede, siger Jesper.

Fryseren var et af de husholdningsapparater, som Jesper på forhånd havde på observationslisten, selv om det var et nyere A+skab. Opmærksomheden blev dog hurtigt ledt et helt andet sted hen. Til de mere skjulte installationer. Husets tre cirkulationspumper viste sig at være overraskende dyre i drift. Faktisk bruger de sammenlagt knap 660 kWh strøm årligt, hvilket er næsten lige så meget som tre frysere i A+-klassen. I kroner og ører drejer det sig om en årlig udgift på godt 1.200 kr.

Tidsstyring på pumpen
- Det overrasker mig, at hver pumpe har samme forbrug som en fryser, og det skal vi have set på. I øjeblikket kører vores pumper hele tiden. Den ene  cirkulationspumpe sikrer, at det varme vand står helt fremme i røret, så vi ikke skal lade vandet løbe for at få varmt vand. Her er løsningen at sætte en tidsstyring på, så pumpen ikke kører om natten og på andre tidspunkter, hvor vi normalt ikke bruger varmt vand. Det vil skære strømforbruget ned til cirka
det halve, siger Jesper.

De to øvrige cirkulationspumper i huset er koblet på gulvvarmen i kælder og bad. Her er tidsstyring ikke en mulighed. Pumperne skal være tændt, fordi de styrer tilførslen af fjernvarmevand. Jesper vil i stedet se på andre muligheder for at begrænse disse pumpers strømforbrug. Måske ved at skifte til mere intelligente pumpetyper, hvor pumpetryk og energiforbrug afstemmes efter varmebehovet. Det giver mulighed for at reducere strømforbruget med mere end 50 %.

Standby løber op
 

Som de fleste andre har familien Sejersen en del udstyr med standbyfunktion. Der er bl.a. 4 tv fordelt på stue, soveværelse og børneværelser, 2 dvd-afspillere, 2 stationære pc’ere, 1 printer, 1 modem til kabeltv og 3 telefoner. Alt står ikke på standby året rundt, men meget gør, og de små tændte røde og grønne lamper koster mere end man tror.

- Hvis alle vores apparater med standby stod tændt altid, vil det koste os omkring 3.400 kr. årligt. Lægger man det hele sammen, løber standby op, og tallets
størrelse betyder da også, at vi vil stramme op omkring standby fremover, siger Jesper.
 

Lun på computerstyring
Rundturen med sparometer har været ren hjemmebane for Jesper, der er ingeniør i stærkstrøm. Han beskriver sig selv som en teknisk nørd, der gerne hopper med på vognen, hvis en eller anden smart løsning kan give fordele eller besparelser. Senest fik han grønt lys på hjemmefronten til at købe et overvågnings- og styringsudstyr, der kan reducere varmeudgiften med 5-15 % ved hjælp af termostater med indbyggede trådløse følere.

- Udstyret sænker automatisk temperaturen om natten og når vi ikke er hjemme, og hæver selv temperaturen igen på det rigtige tidspunkt, siger Jesper.
 

Det smarte ved systemet er, at det også kan udvides til at styre standby- og elforbrug.
 

Sparometer-målingerne har givet Jesper en klar fornemmelse af, hvor det vil være fornuftigt at sætte ind på dette område. - Man kan få en nøglering til systemet, der gør det muligt at slukke for al standby, når man forlader huset. Den løsning tiltaler en ingeniør som mig rent teknisk, men kræver, at der placeres trådløse enheder mellem stikkontakten og alle standbyforbrugende apparater. Det må vise sig, om det kan betale sig at investere i denne løsning i forhold til besparelsen på standby, siger Jesper.

Download casen som PDF