

Med Energiovervågning kan virksomheder, boligselskaber og offentlige institutioner holde energiforbruget i kort snor og få aktuelle tal på forbrugsudviklingen. Den løbende overvågning er med til at sikre, at energiforbrug og budget hænger sammen, og at afvigelser hurtigt bliver opdaget.
Overvågningen er samtidig et godt redskab i virksomhedens bestræbelser på at trimme energiudgifterne. Du kan få tal på potentielle forbedringer og få ”før”- og ”nu”-dokumentation for, om indsatsen fører til de forventede resultater.
Kortlægning af alle centrale målepunkter i energi- og produktionsprocesserne
• Øget overblik via overvågning af el, vand og varmeforbruget
• Skræddersyede rapporter om udviklingen i energiforbruget
• Alarmer ved afvigelser fra det normale forbrug eller fastsatte normer
Alle målbare faktorer kan i princippet indgå i løsningen. Det gælder f.eks. tal fra produktionen, der giver mulighed for at sammenligne produktivitetsudvikling med energiforbrug pr. enhed.
Med Energiovervågning får du rapporter om forbrugsudviklingen. Indholdet i rapporterne tilpasses virksomhedens krav, og kan skræddersys til specifikke målgrupper som pedellen, den tekniske chef eller økonomidirektøren. Rapporterne kan rumme alt fra enkle nøgletal om el-, vand- og varmeforbruget til detaljerede forbrugsstatistikker, der anvendes til en løbende benchmarking af
udviklingen.
Energiovervågning indeholder en logbog, som giver mulighed for direkte kontakt mellem brugere og administrator.
Som del af Energiovervågningen modtager du automatisk alarm ved forbrugsafvigelser. Det kunne være løbende toiletter eller tændt lys efter endt arbejdstid. Dermed minimeres risikoen for energispild. Alarmerne sendes automatisk via mail eller sms til den ansvarlige.
Energiovervågning forudsætter en løbende periodisk aflæsning af målerne. Mulighederne for aflæsning er:
• Manuel aflæsning
• Mobil aflæsning ved hjælp af Smartphones
• Fjernaflæsning ned til 15 minutters interval
Er du interesseret i at vide mere om Energiovervågning? Kontakt Ole Ernst Wandall-Frostholm, Lokalenergi, på 70 22 42 77.
Få energirigtige nyheder hver måned.
Køb el hos Lokalenergi og få optimalt udbytte.
Lokalenergi | Skanderborgvej 180 | 8260 Viby J | Tlf.: 70 22 42 77 | CVR nr. 21552348 | Fax: 86 75 18 13 | post@lokalenergi.dk