Lokalenergi A/S
 
Erhverv   |   Privat   |   Shop           Om Lokalenergi  |  Forskning og udvikling   |   Kontakt     
 
 
 
 
Dynamisk samarbejde om miljøforbedringer
 

Dynamisk samarbejde om miljøforbedringer

Stantræk er topmotiveret omkring energimæssige forbedringer. Et overraskende stort energispild fra  trykluftanlægget og ventilationssystem er stoppet i samarbejde med Lokalenergi. Stantræk, der fremstiller  komponenter tilbl.a. højttalere og pumper, er miljøcertificeret. Certificeringen dokumenterer, at virksomheden lever op til de gældenderegler på området, og at den har forpligtet sig til at blive endnu bedre. - Det indgår som en del af miljøcertificeringen, at vi skal tage initiativer til atforetage løbende forbedringer på miljøområdet. Efterhånden har vi været gennem hele produktionsprocessen og forbedret de ting, som vi kunne. Næste
skridt for os var at kigge nærmere på energien, fortæller Ove Henriksen, der er selvstændig konsulent, men arbejder fast som kvalitets- og miljøansvarlig hos Stantræk. Han anbefalede ledelsen at koble Lokalenergi på processen for at få en detaljeret vurdering af energiforbruget og afdække områder, der kunne fungere
bedre.
- Energi er en påvirkning af miljøet, og derfor er det vigtigt at kunne dokumentere en reduktion af forbruget, tilføjer Ove Henriksen.


Strømmen driver værket

Produktionsudstyr som stansemaskiner og laserskærere hos Stantræk bruger en del strøm, og det samme gør kompressorer til trykluftanlæg og ventilationssystemet. Hele produktionsanlægget er af forholdsvis ny dato, så her var der energimæssigt ikke det store at gå efter.

 

- Derfor koncentrerede vi os om de supplerende systemer som trykluftanlæg og ventilationen. Jonas Lassen fra
Lokalenergi gennemgik anlæggene grundigt og satte forskellige former for måleudstyr op, siger Ove Henriksen.

 

Stillede de rigtige spørgsmål

- Gennemgangen gav resultat. Når man går rundt i tingene til dagligt, er der en tilbøjeligehed til, at man bliver lidt blind. Nu kom Lokalenergi og stillede de helt rigtige spørgsmål om bøjninger på ventilationsrørene, punktudsugning, driftstider og adfærd, fortæller Ove Henriksen. Lokalenergi foreslog forskellige forbedringer,
der rummede et samlet årligt besparelsespotentiale på ca. 230.000 kWh. Stantræk har efterfølgende optimeret
ventilationssystemet ud fra Lokalenergis anbefalinger bl.a. ved at regulere punktudsugningen med spjæld og frekvensomformer og mindske antallet af rørbøjninger mest muligt.
 

LeekSeek kom med specialviden

Målingerne af trykluftanlægget viste, at utæthederne ved slanger og sammenføjninger også var værd at gå efter. Gentagne målinger af tryktanken, mens produktion lå stille, afslørede en lækage pr. time svarende til 7,1  kWh. På årsplan gav de små hvislelyde fra utætte slanger et årligt ekstraforbrug på godt 62.000 kWh (målt i forhold til et helt tæt anlæg).
Besparelsespotentialet fik Lokalenergi til at inddrage LeekSeek, der er specialister i at finde utætheder og  effektivisere trykluftanlæg.

 

Systematisk og grundig

- Vi har selv ekspertisen i huset til at gennemføre de nødvendige udbedringer og reparation af trykluftanlægget og kunne derfor stå for den praktiske del af udbedringerne, siger Ove Henriksen.

 

LeekSeek fandt 28 større eller mindre utætheder i anlægget. Røde, gule og grønne lapper blev placeret over alt og gav et stærkt visuelt billede af anlæggets samlede ”tæthedstilstand”.


- LeekSeek gik systematisk og grundigt til værks. Langt grundigere end vi selv havde haft ressourcer og tid til at gøre, understreger Ove Henriksen.


- I sidste ende fik vi adgang til en overskuelig hjemmeside, hvor alle utætheder var listet op med deres placering, hvad der var galt, hvordan tætningen skulle foregå, og hvad det anslået ville koste i tid. Samtidig var der et felt, som vi krydsede af, efterhånden som vi fik tætnet alle utæthederne, siger Ove Henriksen.
 

Stantræk løste problemet inden for to måneder, og har samtidig fået øjnene op for, hvad et utæt trykluftanlæg koster i energi. Derfor har de nu indført en fast procedure i deres miljøledelseshåndbog. - To gange årligt vil vi undersøge anlægget for lækager og følge op på de utætheder, der er, siger Ove Henriksen.

 

Stantræk lægger vægt på at have gode sparringspartnere både med hensyn til energioptimering og indkøb af el. Derfor har de også valgt at indgå en langvarig el-aftale med Lokalenergi.

 

Læs casen som PDF

 

Tilmeld Nyhedsbrev

Få energirigtige nyheder hver måned.

 
 

Køb el hos Lokalenergi

Køb el hos Lokalenergi og få optimalt udbytte.

 

 

 

 

 
 
 
 
 

Lokalenergi  |  Skanderborgvej 180  |  8260 Viby J  |  Tlf.: 70 22 42 77  |  CVR nr. 21552348  |  Fax: 86 75 18 13  |  post@lokalenergi.dk

PUBLIKATIONER  |  ORDBOG  | SITEMAP  In English

implementeret af monographic.dk