Ål med mindre el

Har du smag for virksomheder, der gør en indsats for at spare på energi og CO2? Så er Stensgaard Åleopdræt ved Randbøl sagen. Her skal elforbruget pr. kilo ål mindskes mest muligt de kommende år.

Når Stensgaard Åleopdræt sætter fokus på energiforbruget, er det ikke fordi, de arbejder med elektriske ål. Det er opdrættet af helt almindelige ål til middagsbordet, der er energikrævende. - De største åleproducenter herhjemme hører til kategorien energitunge virksomheder, hvor der kan vindes meget ved at gøre tingene mere energiøkonomisk. Derfor har vi indgået en energiledelsesaftale med Energistyrelsen, der forpligter os til at arbejde målrettet med energiforbedringer i foreløbigt tre år. Som modydelse får vi godt 24% af vores indbetalte CO2-afgifter retur i samme periode, siger indehaver Oluf Stensgaard, Steensgaard Åleopdræt. Energiledelsesaftalen, der omfatter Steensgård Åleopdræt og fem andre åleproducenter organiseret i Dansk Akvakultur, udspringer af et tæt samarbejde med Lokalenergi.

Strøm pr. kilo ål

- I opstartsfasen foretog Lokalenergi grundige målinger af forbrugsmønstrene i de forskellige åleopdræt. Det afdækkede, at de pumper, der dels anvendes til at recirkulere vandet og dels til at belufte det med, stod for omkring 60-80% af elforbruget, siger Oluf Stensgaard. Pumperne bliver derfor det naturlige centrum for de næste års bestræbelser på at finde mere energiøkonomiske løsninger. Målet for de seks involverede ålebrug er at reducere energiforbruget med 2% frem til 2009 – set i forhold til forbruget i 2006.

- Hos os har vi opstillet en målsætning om at opnå energibesparelser på 3%, fordi Lokalenergis undersøgelse viste, at vi bruger mere strøm pr. kilo ål end de ålebrug, der gør det bedst. Den forskel skal vi have indhentet. Hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence, skal vi producere til lavest mulig pris, siger Oluf stensgaard. Det fælles mål på 2% besparelser lyder måske ikke af meget, men betyder faktisk, at ålebrugene reducerer deres årlige elforbrug med ca. 1,5 millioner kWh årligt. Noget, der sparer miljøet for 726 tons CO2-udslip.

Til pumperne

Endnu er det ikke afgjort i detaljer, hvad der skal ske på især pumpefronten for at mindske energiforbruget. Det skal Stensgaard Åleopdræt og de øvrige deltagende åleproducenter afklare gennem undersøgelser sammen med Lokalenergi. På forhånd koncentrerer interessen sig bl.a. om de serieforbundede pumper, der anvendes til at skabe større pumpevolumen. Her tyder meget på et energispild, når pumperne ikke har samme størrelse og kapacitet. - Vi ved allerede i dag, at vi kan spare 15-20% af energiforbruget ved at grave ud og sænke pumperne, der anvendes til recirkulation af vandet. Ved at mindske sugehøjden kan jobbet klares med mindre pumper. Vi har selv oplevet en besparelse på 28.000 kWh årligt på den konto, siger Oluf Stensgaard. En ting står dog helt klart. I følge Energiledelsesaftalen med Energistyrelsen er ålebrugene forpligtet til at investere i forslag til energiforbedringer, der har en tilbagebetalingstid på maksimalt fire år.

Positive erfaringer med samarbejde

Brancheforeningen Dansk Akvakultur og Lokalenergi  har haft et tæt samarbejde siden 2005. Det  hele startede med et to-årigt forsknings- og udviklingsprojekt  ”Energioptimalt design af dambrug”.  Konklusionerne i dette projekt gav viden og lyst til  at fortsætte det tætte parløb. I første omgang ved  at gennemføre energiledelsesaftaler hos de seks  største åleproducenter i brancheforeningen.  - Det er mit indtryk at samarbejde med de enkelte  åleproducenter om at få deres energiledelsesaftale  på plads er gået smertefrit. Undervejs i projektet  er der blevet peget på oplagte besparelsesområder  samtidig med, at der også blev plads til  at gennemføre konkrete energibesparelser.  Lokalenergi har levet helt op til vores positive erfaringer,
siger direktør Brian Thomsen, Dansk  Akvakultur. 

Næste skridt er allerede planlagt. En tilsvarende øvelse med energiledelse skal om kort tid gennemføres  med udvalgte ørredbrug.  - Som brancheforening og erhverv er det bestemt  ikke nogen ulempe, hvis vi viser, at vi gør noget  aktivt for at tænke energibevidst. Politisk er der et  stigende fokus på klimaforandringer, CO2-udslip  og energireduktion, siger Brian Thomsen.